BIOselect tilbageviser påstande i Familie Journalen
urigtige oplysninger i Familie Journalens test af BIoselects Oliven Body Lotion
Forbrugere og forhandlere skal ikke være i tvivl om, at BIOselects produktserie er fri for hormonforstyrrende stoffer.
Familie Journalen har bragt urigtige oplysninger i forbindelse med test af bl.a. BIOselects Oliven Body Lotion
I nr. 27/2010 af Familie Journalen - Sommerhæfte - som udkom den 5/7-10, indgår på side 112 en artikel: "Forbrug med sund fornuft" med undertitlen: "Vælg bodylotion uden kemi", hvori Familie Journalen tester seks forskellige bodylotions.
BIOselect er beskrevet således:
"Økologisk bodylotion, Olive bodylotion, Bioselect
Cremen indeholder: Selv om en creme er økologisk, er der ingen garanti for, at cremen består af ene sunde stoffer. Det er denne økologiske creme et bevis på. Ingredienslisten er skrevet med meget små bogstaver og er ulæselig for de fleste.
Hormonforstyrrende stoffer: P-anisic acid, limonene, citral, linalol, benzyl benzoate, farnesol
Allergifremkaldende stoffer: ingen"
Disse alvorlige og aldeles urigtige påstande har medført at vi fra BIOselectdenmark ApS, via vores advokat, har taget de nødvendige skridt i forhold til Familie Journalens artikel.
BIOselects produktserie er økologisk certificeret og
- BIOselect, herunder Oliven Body Lotion, indeholder ikke hormonforstyrrende stoffer.
- De indholdsstoffer, der er fremhævet i artiklen, er alle naturligt forekommende stoffer, og er ikke mistænkt for at være hormonforstyrrende.
- Ingredienslisten er skrevet med sædvanlige typer, og overholder lovgivningen herom.
Vi vil løbende holde jer orienteret om sagen.
Med venlig hilsen,
Karen Revsbech og Ole Bertelsen
BIOselectdenmark ApS

